Kurser

Weekendkursus i akrylmaling med designer og kunstmaler, Ingegerd Lagerlöf Spanner

Har du lyst til en lærerig weekend med høj faglighed og masser af inspiration?

Nu afholder designer og kunstmaler, Ingegerd Lagerlöf Spanner weekendkursus i akrylmaling i eget atelier. Med plads til kun 8 kursister, skal du ikke vente for længe med tilmelding!

Da kurset foregår i eget atelier med privat middag lørdag aften fra 18-20, er der lagt op til hygge og erfaringsudveksling samt lærerige oplevelser for alle.

Lørdag den 25. november 2023 Kl. 10-20.
Søndag den 26. november 2023 kl. 10-15.

Du bliver introduceret til teknikker, skitser, collage, farver og materialer. Der vil blive undervist individuelt, så alle uanset niveau får inspiration og ny viden med fra kurset. Med plads til kun 8 personer på kurset, bliver der god tid til alle. Der vil være farver og pensler samt papir og forskellige materialer til collage til fri afbenyttelse. Du vil desuden få dit eget lærred 40×50 cm på kurset. Så medbring ikke andet end dit gode humør og lysten til at lære nyt.

Pris kr. 2.200
Forplejning er inkluderet: Kaffe, the, vand og forfriskninger. Frokost lørdag og søndag samt middag lørdag aften.

Tilmelding: mail@gallerilagerlof.dk – eller på telefon: +45 60 92 29 07

Kurset afholdes i kunstnerens eget atelier på adressen:
Kastbjerg Gamle Skole · Skindbjergvej 24 · DK-8585 Glesborg

Info om:
Ingegerd Lagerlöf Spanner og Galleri Lagerlöf på: www.gallerilagerlof.dk

Nærmeste overnatningsmulighed: Gjerrild Kro og Hotel. Ca. 9 km fra atelieret.